onsdag den 29. august 2012

I dag var fanden'me nice.

Jeg skulle løbe DHL med arbejdet.

Var på et hold med to gutter som kan løbe omkring 20.30 på 5 km.

Jeg skulle løbe 1. 3. og 5. tur, så jeg fik mulighed for at puste ud og få en tør t-shirt på mellem turene. Det var en god plan.

Opvarmning bestod af 2,4km jog i 3:48

På første tur løb jeg til, men da vi startede i en af de sidste startgrupper, var det super tight hele vejen, og det var svært at komme frem. Løb/sprang sidelæns gennem mængden meget af turen. Ifht. sidste år er ruten også lavet om. Det betyder at man løber gennem Fælledparken i stedet for at løbe på Blegdamsvej. Det gør ruten betydeligt langsommere.
Tiden på første tur blev 17:07. - GPS'en sagde 5,25 km

Anden tur gik nemmere, der var mere flow i mængden, og jeg lagde langsommere ud. Trods der stadig var mange mennesker blev tiden 17:23 - GPS'en sagde 5,32 km

Sidste tur var hårdere end anden tur, men stadig med god rytme og et forholdsvis roligt udlæg på 3:29. Menneskepresset var det samme som på anden tur. Tiden blev 16:45, selvom jeg var 10 sek om at komme ud af skifteboksen, og tabte depechen på ruten, så jeg måtte tilbage efter den. GPS'en sagde 5,2km.

Joggede ca. 1 km mellem hver tur og sluttede af med 1,5 km jog.

I alt på dagen: 2,4+5,25+1+5,32+1+5,2+1,5 = 21,7 km

Benern har det godt. Ryggen er lidt øm pga. kontorarbejde. I morgen skal jeg jogge med Sjæfen når han løber DHL. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar